Regnestokken
Home Up

 

Up

Af forfatter og landinspektør Knud Sørensen, Nykøbing Mors

 

Regnestokken

var ikke bare et redskab

til beregning

men var i sin tilnærmede

nøjagtighed

en udfordring til ingeniørens

sunde og menneskelige

tvivl.

Ethvert facit

blev mødt med spørgsmålet:

"Har dette

sandsynlighedens præg

er dette

i overensstemmelse

med fornuft og erfaring?"

og sommetider

gled den sunde tvivl

på et kommas placering

over i spørgsmålet:

"Er dette resultat

et ønskeligt

resultat?"

 

Da regnestokken

blev erstattet af

elektronikken

blev det tilnærmede

erstattet

af det ubetvivlelige

blev den forsigtige bedømmelse

erstattet af begejstringen

for det uoverskuelige mulige,

da regnestokken

blev erstattet af trykknapper

blev den ktitiske holdning

til automatisk accept,

først af talle

så af det teknisk mulige

som udtryk for et teknisk mål.

 

Det er tvivlen

jeg efterlyser

med disse mindeord

over regnestokken,

det er tvivlen

jeg gerne så indbygget

i ethvert kredsløb,

det er den menneskelige fornuft

jeg gerne vil have til

at placere ethvert komma.

Og det er fremtiden

jeg tænker på.

 

Digtet er fra digtsamlingen: "Pletter på kortet", Forfatterforlaget Attika 1982.